Alkoholmisbrug - forebyggelse - behandling - omsorg
Blå Kors - Taastrup Pensionat Viden Relationstræning

Relationstræning

 

Gode sociale relationer gør mennesker stærke og raske


På Blå Kors Pensionat skaber vi en rusfri ramme, hvor folk har mulighed for at blive bedre til at bruge deres sociale netværk. Vi tilbyder en tæt relation og et socialt liv.

Vi opfatter Blå Kors Pensionat som et forum mellem det offentlige system og det enkelte individ. Det er vores opgave at give denne forbindelse et menneskeligt ansigt. Det gør vi ved at motivere og træne beboerne i at indgå relationer - altså sociale forhold til andre mennesker.

 

Forpligtende fællesskab i trygge rammer

Som relationstræning bruges det sociale fællesskab på Blå Kors Pensionat. Vores samvær er et forpligtende socialt fællesskab inden for beskyttende rammer. Det betyder, at beboerne deltager i fællesskabet, mens de bor på pensionatet.
 

Socialt samvær om og med opgaver

En væsentlig del af opholdet på pensionatet består i at få en fast struktur i dagligdagen. Det sker omkring måltider, møder og praktisk arbejde. Derudover tager vi på udflugter, til koncerter og dyrker sport.

 

Alle har en fast kontaktperson

Vi viser respekt for den enkeltes behov. Alle beboere har en fast kontaktperson blandt medarbejderne. Kontaktpersonen er beboerens nærmeste under opholdet på pensionatet og i en periode derefter. 
  

Individuel kompetenceudvikling

Vi støtter op om den enkeltes kompetenceudvikling, så beboeren bliver i stand til at leve et selvstændigt liv i en egnet bolig. En bolig, der er valgt ud fra den enkeltes ønsker og funktionsniveau. Det betyder i praksis, at vi både under og efter opholdet hjælper beboerne til at kunne klare at bo for sig selv eller i en bolig med støtte.  
 

Afhængige skal lære at leve uden rusmidler

Vi betragter overforbrug og misbrug af alkohol og euforiserende stoffer som et psykosocialt problem, der er udviklet i et negativt samspil mellem psykiske problemer og sociale forhold.

Beboerne skal lære at leve et liv, hvor de ikke overforbruger eller er afhængige af stoffer og alkohol. Det hjælper vi dem til ved at motivere beboerne til at bearbejde deres baggrund og problemer. 
  

Værktøjer til at bryde skadelige mønstre

Beboerne får konkrete værktøjer til at handle anderledes i pressede situationer, så de kan bryde deres tidligere mønstre. Det betyder helt konkret, at beboere med alkoholmisbrug kan få ordineret antabus, og at kontaktpersonerne taler med beboerne om, hvilke handlingsmønstre der følger med misbrug. 

 


DEN BLÅ LINIE

Ring og tal med os om alkoholproblemer - tlf. 70 100 130.

SOCIALKONSULENT

Få hjælp til at komme i behandling

Marianne Dyrby Nielsen
mdn@blaakors.dk - tlf. 33111687
BLÅ KORS PENSIONAT TAASTRUP - LUDVIG HEGNERS ALLÉ 2 - 2630 TAASTRUP - T. 4399 8171 -
BLAA-KORS-PENSIONAT@HTK.DK
COPYRIGHT 2008 . ALL RIGHTS RESERVED | DISCLAIMER