Alkoholmisbrug - forebyggelse - behandling - omsorg
På Blå Kors Pensionat hjælper vi folk til at blive rusfri, stærkere og bedre til at bruge deres sociale netværk. Det gør vi ved at tilbyde dem en tæt relation og et socialt liv.
Blå Kors Pensionat er et forum mellem det offentlige system og det enkelte individ. Det er vores opgave at give denne forbindelse et menneskeligt ansigt. Det gør vi ved at motivere og træne beboerne til at indgå relationer, dvs. sociale forhold til andre mennesker.
Som relationstræning bruges det sociale fællesskab på Blå Kors Pensionat. Vi mener, at mennesker kun dårligt kan leve alene. Beboerne må kunne indgå i samfundet og pensionatets brugernetværk. Vores samvær er et forpligtende socialt fællesskab inden for beskyttende rammer.
En væsentlig del af opholdet på pensionatet består i at få en fast dagsrytme. Den er centreret omkring måltider, møder og praktisk arbejde. Derudover tager vi på udflugter, til koncerter og dyrker sport.
Vi viser respekt for den enkeltes behov. Alle beboere har en fast kontaktperson blandt medarbejderne. Kontaktpersonen er beboerens nærmeste under opholdet på pensionatet og i en periode efter opholdet.
Begyndelsen: Fra starten skal beboeren føle sig velkommen og taget godt imod. Derfor viser beboerrådsformanden rundt i huset. Det er vigtigt at skabe ro og tryghed omkring en ny beboer. Dels ved at trykke hånd med menneskene i huset, dels ved at møde tydelighed, forudsigelighed og pålidelighed. En stor del af beboere mangler kompetencer til at opbygge relationer. I starten af opholdet fungerer medarbejderne som container for den nye beboer, dvs., at vi tager imod alt, hvad beboeren skal af med – og leverer det tilbage, når han eller hun er klar til det. Det kan være tung viden om beboerens fortid og nutid såvel som uhensigtsmæssig adfærd. Det er i begyndelsen, at beboer og kontaktperson har den identificerende samtale, hvor beboerens liv og hovedproblemer klarlægges til brug i handleplanen.
Midten: I midterfasen arbejdes der videre på handleplanen og andre aktører inddrages, fx kommunens sagsbehandler eller andre. Allerede i denne fase prøver vi at afklare, hvordan beboeren kommer videre. Faktisk begynder efterværnsarbejdet allerede her med en afdækning af beboerens behov for netværk og behov for at etablere kontakt med familie og venner. I midterfasen kan beboeren bruge sin kontaktperson til at afprøve forskellige reaktioner, og kontaktpersonen giver udtryk for, hvordan beboeren opleves i ord og handlinger. De to har støttende, fremtidsorienterede og løsningsfokuserede samtaler mindst hver 14. dag.
Afslutningen: Afslutningen er lige så vigtig som begyndelsen. Mange af beboerne har uafsluttede relationer bag sig – både med private og offentlige personer. De fleste har skiftet sagsbehandlere flere gange uden at have fået sagt farvel, og de mangler dette farvel. Der er forskel på at afbryde en relation og at afslutte en relation. En afbrydelse er en afslutning uden afslutning. Ved at være omhyggelige med at afslutte vores relationer, kommer vi til at repræsentere noget andet end et nyt svigt. Relationsbehandlingen kan forsætte, efter beboeren er flyttet, hvis den pågældende ikke vil afslutte den. Alle beboere får ved flytningen tilbudt at forsætte med samtalerne hver 14. dag.
